Medlemsregler/handelsbetingelser

 

Jeg har læst og accepterer Lydbogsklubbens medlemsregler og handelsbetingelser.
 

E-mail-adresse skal opgives i forbindelse med indmeldelse på hjemmesiden.

 

Indmeldelse kan også ske ved telefonisk eller skriftlig henvendelse til Lydbogsklubben på:

 

Lydbogsklubben

Holmstrupvej 4

5250 Odense SV

Tlf. 65 96 05 55 (hverdage mellem kl. 13-15)

 


 

Nye medlemmer

Hvis du ønsker at blive medlem, så besøg vores hjemmeside www.lydbogsklubben.dk, her kan du læse mere om vores gode velkomsttilbud. Du skal være privat person samt min. 18 år for at melde dig ind i Lydbogsklubben. Medlemskabet er personligt.

 

Medlemsbetingelser

Du er kun forpligtet til, indenfor det første år, at købe 2 lydbøger til almindelig klubpris udover indmeldelsestilbuddet – dvs. Månedens lydbog tæller ikke som del af medlemsbetingelsen. Overholder du ikke medlemsbetingelserne bortfalder rabatten på medlemstilbuddet.

 

Bestilling af lydbøger

Du kan bestille dine lydbøger pr. e-mail, telefon eller døgnet rundt på
www.lydbogsklubben.dk
Sådan handler du på nettet
1. Log ind med din kode
2. Find de lydbøger du ønsker, klik på læg i kurv
3. Klik på ”gå til kassen” i dit log in billede
4. Her vises dit køb. Vælg butik, hvis du ønsker flere bøger, tast ”0”, hvis du ønsker at slette eller klik fortsæt for at komme videre.
5. Betal med visa/dankort eller girokort
6. Efter bestilling får du en ordrebekræftelse, som du kan printe ud.
7. Du er meget velkommen til at skrive en kommentar i bemærkninger

 

Månedens lybog

Sendes automatisk til dig – månedens lydbog er altid på cd
Nogle titler tilbydes også på mp3 – ønsker du denne, skal du HUSKE at afbestille den på cd og bagefter bestille den på mp3, som du normalt bestiller dine lydbøger.
Ønsker du ikke Månedens lydbog, skal du huske at afbestille den indenfor tidsfristen.

 

Afbestilling af månedens lydbog

Det er enkelt at afbestille Månedens lydbog. Du kan gøre det på nettet, ved at logge dig ind med dit brugernavn og din kode. Derefter klikker du på bjælken Månedens lydbog, herunder kan du afmelde månedens lydbog. Alternativt kan du afbestille via e-mail på info@lydbogsklubben.dk, på kuponen i medlemsbladet eller pr. telefon på 6596 0555.
Såfremt vi modtager månedens lydbog retur ved manglende afhentning, ser vi os nødsaget til at pålægge et post og eksp.gebyr på kr. 45,-
HUSK afbestillingsfristen er ca. 14 dage efter udgivelsen af medlemsbladet

 

Betaling

Du sparer kr. 18,25 i giro eksp.gebyr ved online betaling. Betaling online sker nemt og sikkert med visa/dankort. Beløbet trækkes først fra din konto, når vi har afsendt din bestilling.
Ønsker du at betale med girokort beregnes et eksp.gebyr på kr. 18,25. Betalingsfristen er på netto 14 dage. Herefter pålægges et rykkergebyr på kr. 100,00
Lydbøger sendes kun uden for Danmark ved betaling med visa/dankort.

 

Hvad er en mp3?
En mp3-cd ligner en almindelig cd, men hvor den almindelige cd kun kan rumme omkring 80 minutters musik eller tale, kan en mp3-cd indeholde langt mere fordi de digitale lydfiler komprimeres.

Hvor og hvordan kan du afspille en mp3-cd?
På computere (med cd-drev og lydkort), dvd-afspillere, via computeren kan mp3-cd’en overføres til mp3-afspiller, i bilen (de fleste nyere bilradioer med cd-afspiller kan også afspille mp3-cd’er), og på nye musikanlæg og cd-afspillere, hvis de er mærket med ”mp3”

Lytteratur.dk
Finder du ikke den lydbog du søger eller ønsker du ikke at være medlem – kan vi anbefale www.lytteratur.dk

Personlige oplysninger
Dit medlemsnummer er altid skrevet øverst på din faktura/ordrebekræftelse. Dine oplysninger bruges så vi kan sende lydbøger ud til dig eller give dig information om dine bestillinger. Vi beholder dine personoplysninger så længe du er medlem, og når du melder dig ud sletter vi dem fra vores system. Al kundeinformation behandles fortroligt.

Brugernavn og kode
Du vælger selv brugernavn og kode, når du opretter dig som medlem af Lydbogsklubben via hjemmesiden. Du kan til enhver tid gå ind og se hvilke oplysninger Lydbogsklubben har om dig – her kan du også ændre din kode.

Reklamation
Hvis du har fået en fejlleverance, hvis der er fejl i din vare eller hvis varen er beskadiget kan du selvfølgelig returnere den (i originalemballage) så retter vi fejlen.

Returnering og ombytning
Bestilte lydbøger kan returneres inden 14 dage – såfremt lydbogen ikke har været brugt. Forsendelsen skal frankeres ved returnering. Returvarerne skal sendes i originalemballage.

Ikke afhentede pakker
Hvis du ikke kan nå at hente din pakke på posthuset inden 7 dage (normal opbevaringstid), så kontakt os i god tid, så udskyder vi din forsendelse. For pakker, som vi modtager retur pga. manglende afhentning, eller nægtet modtagelse, ser vi os nødsaget til at debitere dig for omkostningerne pt. kr. 45,-

Forsendelse
Uanset hvor mange lydbøger du bestiller, beregnes et fast post og ekspeditionsgebyr på kr. 45,00. Dette gælder kun forsendelser til Danmark. Ved forsendelser til udlandet beregnes et ekstra forsendelsesgebyr - overensstemmende med gældende takster for porto. Der må desuden påregnes en lidt længere ekspeditionstid.

Salgsbetingelser
Reklamationsretten er ifølge købeloven 2 år (på varer med fejl og mangler, som ikke skyldes slitage)

Udmeldelse
Når du har opfyldt dine medlemsbetingelser, kan du når som helst melde dig ud.

Forbehold
Vi tager forbehold for trykfejl, samt ændringer i priser og porto.
 
Lydbogsklubben er til for dig.
Vi modtager derfor gerne gode ideer og forslag på info@lydbogsklubben.dk
Din mail vil blive læst, men ikke nødvendigvis besvaret.


Har du spørgsmål kan du skrive til
info@lydbogsklubben.dk eller til:

Lydbogsklubben
Holmstrupvej 4
5250 Odense SV
Tlf. 65 96 05 55

Servicetelefon: Mandag-fredag kl. 13-15


 

 

  Brugernavn  
  Kodeord  

 

Husk der er forskel på store og små bogstaver!

glemt dit kodeord?

 
   
E-mail: